Skip to main content

Nyheder

TILLYKKE til vores kommune

TILLYKKE til vores kommune

I april 2023 nikkede vi i Udvalget for vækst og udvikling ja til en helhedsplan for Jomfrustiprojektet. Projektet bygger på en helhedsplan, der blev til på baggrund af input fra borgere, virksomhedsejere og institutioner, der i efteråret 2021 og foråret 2022 blev spurgt, hvilke ønsker de havde til den kommende park.

Et fint eksempel på borgerinddragelse. Om kort tid, den 17. maj, indvies første del af det store projekt. Det er en kæmpe anlægsinvestering for kommunen. Jeg fik spørgsmålet: ”Er det ikke mange penge for en park?” Mit svar er: Det handler ikke ”bare” om en park. Vi gør en dyd ud af nødvendigheden. Opmagasinering af regnvand fra skybrud kombineres med en superflot bypark, der kan bruges rekreativt af Haderslevs borgere og gæster i byen. Vandet samles i bassiner med permanent vandspejl. Vi undgår således oversvømmelser på Jomfrustien i fremtiden.  

Langs supercykelstien vil opstammede træer højne oplevelsen af kig til parken,

De nye p-pladser falder fint ind i den nye Jomfrustien.

Lad os i stolthed ønske hinanden tillykke med den nye park.

Alex Bødiker
Aastrupvej 35
6100 Haderslev

Medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet
Medlem af udvalget for Vækst og Udvikling
Medlem af udvalget for Kultur og Fritid

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.